Integra Advokater støtter international kunstudstilling på Lolland-Falster

Galleri Heike Arndt DK inviterer den 15. Oktober til åbning på udstillingen Opdagelser 2016. Udstillingen er med til at kickstarte det nyåbnede Art Lab Kettinge, der er en del af Galleri Heike Arndt DK. Formålet med udstillingen er at samle de bedste kunstnere fra kunstscenen i Berlin, føre dem sammen med danske kunstnere på Lolland-Falster og derigennem skabe netværk og nye kunstprojekter i Danmark, Norden og Tyskland.

Til udstillingsåbningen den 15. oktober fra 13-17 vil de fleste af kunstnerne deltage, bl.a. Ivan Prieto (ES), Birthe Petersen (DK), Fabio Valencia (COL), Fabian Zolar (DE), Sara Nanna (DK), Yama Rauf (AF/DK), Grycja (UKR/DE),Anastasia (SE/RU),Erik Weiser DE (sculptor), Kiss Nelleman (DK), Michael Dunk (DK), Parul Mohda(DK).
Alle er velkomne til at deltage i åbningen, og vi kan varmt anbefale Galleri Heike Arndt DK hos Integra Advokater. Derfor har vi også valgt at støtte Opdagelser 2016.

Læs mere om udstillingen på Galleri Heike Arndt DKs hjemmeside her.