M&A 2017-04-16T12:13:52+00:00

M&A

Køb og salg af virksomheder, kapitaltilførelse og M&A

Vi har en meget betydelig erfaring med at rådgive om køb og salg af virksomheder, herunder fusion og om tilførelse af kapital, da vi har arbejdet med dette område i mere end 15 år.

I vores mange år som rådgivere for iværksættere og SMV’er har vi deltaget i mere end 100 transaktioner – fra de helt små til de meget store.

Vi repræsenterer typisk virksomheden, men også nogle gange investoren eller køberen.

Vores rådgivning har som mål at investeringen, købet eller salget skal blive en positiv oplevelse for alle parter.

Da vi har stor erfaring med at rådgive iværksættere, så kan vi gøre selv komplekse transaktioner forholdsvis simple.

Vi kender, hvis ikke alle, så langt de fleste kombinationer som anvendes ved køb, salg og investering.

Vi laver eller gennemgår, term sheet, udkast til overdragelses- eller investeringsaftaler, ejeraftaler, vedtægter, warrant programmer, generalforsamlinger, kapitalforhøjelser, udstedelse af konvertible obligationer eller warrants, ejerbøger  – og hvad der ellers skal til for at få en transaktion i mål.

Vi rådgiver også om hvordan man som virksomhed forbereder sig på at blive solgt eller få kapital.

Vores erfaring omfatter også mere kompliceret due diligence fra meget store virksomhedsoverdragelser inden for teknologi eller rettighedsprægede brancher, hvor vi har bistået større advokatkontorer uden specialistkompetencer, med at få gennemført due diligence.

Vi arbejder rutinemæssigt både på dansk og engelsk.

Vi ved fra vores kunder, at vores vilkår er konkurrencedygtige.

Vil du vide mere om M&A, og hvordan vi kan hjælpe dig?