Start på ny virksomhed 2017-04-16T12:13:56+00:00

Start på ny virksomhed

At springe ud med egen virksomhed kræver risikovillighed og udholdenhed

Der er masser at holde styr på, og det koster blod, sved og tårer at komme godt i gang. En arbejdsuge på 60-80 timer er ikke ualmindeligt i starten, ligesom der kan være perioder, hvor din indtjening er markant lavere end du er vant til.

Alt det skal man være indstillet på, og have en høj grad af mentalt overskud oveni.

Omvendt er tilfredsstillelsen ved at lykkes så meget desto større, når det netop er din egen virksomhed, der klarer sig godt. Det har du bedre mulighed for at opnå, hvis du følger disse råd:

  • Omgiv dig med de rette rådgivere
    Inden du kaster dig hovedkulds ud i forsøget på at drive forretning, bør du vælge de rette rådgivere, så du undgår brandslukning, zigzag-kurs og kaos i såvel aftaler og økonomi som ledelse og produktion. Vi har erfaring og god føling med, hvordan tilværelsen er i nystartede virksomheder. Vi har jo selv prøvet det.
  • Er din idé bæredygtig?
    Det er relativt nemt at få en god idé, men straks noget sværere at iværksætte den og tjene penge på det. Er du i tvivl om, hvorvidt din idé kan bære? Eller overvejer du, om den kolliderer med andre idéer? Lad os være med til at vurdere din idé med friske øjne.
  • Gennemtænk din forretningsidé
    Du kommer godt fra start ved sammen med os at lave en plan for, hvordan du vil drive og udvikle din nye virksomhed. En sådan plan vil give dig overblik over din idé og gøre det nemmere for andre at tage stilling til, hvad det er du arbejder med. Du vil blive i stand til at træffe bedre forretningsmæssige beslutninger og overbevise banker og andre investorer om, at du er værd at satse på.
    Få professionel hjælp fra os til at give dit nye firma et solidt og fremtidssikret fundament.
  • Brug dit netværk
    Vigtigheden af at du og din virksomhed indgår i et eller flere netværk kan ikke overvurderes. At deltage i netværk er en investering, som kommer mange gange tilbage. Det er ofte gennem dit netværk, at du finder dine første kunder, men et netværk kan også bruges til udveksling af idéer, sparring, opbakning, udveksling af kontakter m.m.
    Hvis du er kunde hos os, stiller vi vores netværk til rådighed for dig. Vi hjælper dig også med at udbygge dit personlige netværk, der kan bestå af tidligere kolleger, andre nye iværksættere, erfa-grupper, samarbejdspartnere, konkurrenter osv.
Vil du vide mere om Start på ny virksomhed, og hvordan vi kan hjælpe dig?