VI SØGER TO ADVOKATFULDMÆGTIGE/CAND.MERC.(JUR)

//VI SØGER TO ADVOKATFULDMÆGTIGE/CAND.MERC.(JUR)

VI SØGER TO ADVOKATFULDMÆGTIGE/CAND.MERC.(JUR)

Vi har travlt hos Integra Advokater, og derfor søger vi to advokatfuldmægtige med selvstændighed, højt drive og høj faglighed, gerne med erfaring fra et advokatkontor, til tiltrædelse snarest muligt.

Vi tilbyder:
• Fagligt udfordrende og afvekslende arbejde
• Selvstændig sagshåndtering og teamarbejde i større sagskomplekser
• Direkte kundekontakt og mulighed for at møde i retten
• Mulighed for udvikling og sparring med kompetente kollegaer
• Deltagelse i vores faglige og sociale netværk
• Et uhøjtideligt og forretningsorienteret miljø, hvor der lægges vægt på indhold fremfor formalitet

Du skal medvirke til at løse opgaver for vores eksisterende kunder, men vi forventer også, at du selv har interesse for og evne til at opbygge en egen sagsportefølje, hvorfor et godt netværk og udadvendthed er en fordel.
Du vil få en alsidig hverdag, hvor du vil skulle arbejde selvstændigt.
Erfaring med at betjene erhvervsklienter er et stort plus.

Du er nyuddannet eller advokatfuldmægtig/ Cand.merc.(jur) med:
• Foretrukne specialer (ét eller flere af følgende): IT-ret, immaterialret, persondataret, markedsføringsret, selskabsret, M&A
• Forretningsforståelse og høj juridisk faglighed
• Videbegær og stamina
• Drive og selvstændighed

Vi er:
Vi er et af Danmarks bedste advokatkontorer inden for IT, digitale spørgsmål, persondatabeskyttelse og markedsføringsret. Vi bistår både nogle af de største, mest veletablerede virksomheder i Danmark og internationalt med komplekse behov og iværksættere med mere grundlæggende forhold (som ofte viser sig at være særdeles komplekse). Og vi opererer hele vejen ned gennem en virksomhed og op igen – fra etablering til exit, fra indkøb til salg, fra ansættelse til fratrædelse, fra forebyggelse til forsvar, fra netværk til bestyrelse og fra forhandlinger til kontrakter.
Du vil hurtigt opleve, at videndeling er en naturlig del af dagligdagen, og at vi – udover en høj faglighed – har plads til grin og nyder udsigten fra vores lækre, lyse kontorer på Kgs. Nytorv.

Ansøgning;

Skriftlig ansøgning med CV og eventuelle referencer – som vil blive behandlet fortroligt – bedes sendt til:
Selskabsret/M&A: Jonas Møllgaard Mikkelsen, jon@integralaw.dk
Persondataret/markedsføringsret: Heidi Højmark Helveg, hhh@integralaw.dk

Vi vil løbende holde samtaler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jonas (51 53 64 33) eller Heidi (30 74 29 00)

2018-02-05T19:10:51+00:00