Vellykket netværksarrangement på Kgs. Nytorv

//Vellykket netværksarrangement på Kgs. Nytorv

Vellykket netværksarrangement på Kgs. Nytorv

Kemp & Kjær inviterede til netværksarrangement hos Integra Advokater

Fredag den 4. november 2016 var der igen arrangement hos Integra Advokater på Kgs. Nytorv, da vi i samarbejde med PR-bureauet Kemp & Kjær holdt netværksarrangement for særligt inviterede gæster. Kemp & Kjær havde indbudt deres netværk til en uformel fredagsbar hos os og vi havde sørget for italienske specialiteter fra det italienske trattoria Da Salvo på Frederiksberg.

Ved netværksmødets begyndelse holdt Advokat og Partner, Robert Jønsson, en kort introduktion til Integra Advokater. Selvom det var en regnfuld aften, mødte mange op, og der blev hurtigt skabt en hyggelig atmosfære, hvor de fremmødte skabte nye forbindelser på kryds og tværs. Senere fulgte besøg fra Munkebo Mikrobryg, der introducerede udvalgte øl fra deres sortiment af fynske og traditionelt brygget øl.

Mange tak til alle fremmødte og til de dygtige netværks-hajer fra Kemp & Kjær.

2016-11-11T13:01:08+00:00