Integra Advokater står for den danske del af nyt GDPR-værktøj

//Integra Advokater står for den danske del af nyt GDPR-værktøj

Integra Advokater står for den danske del af nyt GDPR-værktøj

Ny EU persondataforordning (GDPR)

Den meget omtalte persondataforordning, der også kendes som GDPR (EU General Data Protection Regulation), træder i kraft i Danmark den 25. maj 2018. Forordningen får betydning for alle virksomheder der behandler persondata i Europa. Det omfattende regelsæt vil skærpe kravene til arbejdsgivere og regulere rettighederne for registrerede medarbejderes databeskyttelse. Se den fulde persondataforordning.

Unikt værktøj til analyse af den nye Persondataforordning

Sammenslutningen for uafhængige europæiske IT-advokater, IT IP Law Group Europe (ITIPLGE), har udviklet et unikt og yderst relevant værktøj til at analysere den nye persondataforordning. Databasen kaldes GDPR-expert.com og illustrerer følgende for hver enkelt artikel i forordningen:

  • den tilsvarende bestemmelse i det gamle direktiv;
  • den tilsvarende bestemmelse i den danske lovgivning;
  • en analyse af den “nuværende retstilstand i EU”;
  • en analyse af den “fremtidige retstilstand i EU”;
  • en analyse af “potentielle problemer”; og
  • man kan vise/skjule det første og andet forslag til forordningen og vise de relevante bemærkninger.

Klik for at surfe på den danske del af databasen:

GDPR-Expert-INTEGRA

Integra Advokater står for dansk del og deltager i ITIPLGE møde

Certificeret IT-advokat og partner i Integra Advokater, Kim G. Hansen, deltog i weekendens konference og symposium som det eneste danske medlem af netværksgruppen IT IP Law Group Europe, der denne gang var samlet i den østrigske hovedstad Wien, hvor de østrigske IT-ret specialister fra GEISTWERT var weekendens værter. Kim G. Hansen præsenterede konsekvenserne af den nye persondataforordning i dansk sammenhæng og ligeså gjorde de øvrige eksperter fra de resterende 18 medlemslande. Derefter lanceredes det nye værktøj GDPR-expert.com som alle medlemmerne i samarbejde har skabt.

Kim G. Hansen præsenterer GDPR i dansk sammenhæng til ITIPLGE konference

2017-04-16T12:13:57+00:00